Seneste nyheder

Åbningstider

Lørdag 10.00 - 17.00
Søndag 10.00 - 17.00

Priser

Entré kr.  50,-
Børn u. 12 år Gratis
Grupper kr.  40,-
(min. 10 personer)

 

 



Auto Galleriets sponsorer



Følg os på Facebook

Find Auto Galleriet på Facebook

Følg os på YouTube

youtube-logo

Betalingsservice tilmelding

Klik her for at tilmelde betaling af medlemskontingent til Betalingsservice

Den grå løve


Tekst Johannes Fejerskov, foto Villy Vejnø

Nuværende ejer anskaffede denne fine Peugeot 403 Berline fra 1958 i sept. 2012.

Bilen har medio november 2012 kun kørt 13.800 km fra ny. Den blev oprindelig købt af et dansk/norsk ægtepar, der var udstationeret i Syrien i forbindelse med mandens arbejde. Bilen blev købt til hustruen, så hun kunne komme rundt i Aleppo, hvor de boede.

Men hun blev hurtig træt af det, da der altid samlede sig en mængde nysgerrige lokale omkring bilen, når hun standsede - f.eks. når der skulle handles ind. Netop fordi der ikke var andre kvinder – og slet ikke lyshårede, der kørte bil i Syrien på det tidspunkt.

I sommeren 1959 blev familien enige om, hun skal køre bilen hjem til Danmark, hvorfor fruen kører fra Aleppo i Syrien til Beyrouth i Libanon. Her får hun bilen udskibet til Italien, hvorfra hun kører op gennem Europa til Danmark. Derefter fortsætter hun til Norge – op nord for Polarcirklen til Fauske og Bodø. På turen i Norge får bilen en lille skade på venstre bagskærm, som hun får repareret lokalt, inden hun vender tilbage til Danmark.

Bilen bliver parkeret hos den danske familie og afmeldt. Som tiden går, bliver den mere eller mindre glemt. 30 år senere er der en jysk Peugeot forhandler, der hører om bilen og kontakter familien, køber den og stiller den i sin udstilling. Der står den så de næste 21 år. Bilforhandleren ophører imidlertid med forhandling af Peugeot og sætter bilen til salg.

Først i 2010 bliver den ”Grå Løve” indregistreret igen og denne gang på danske historiske korrekte nummerplader med nr. O 20.102.

I forbindelse med nuværende ejer overtager bilen, har den nu fået nye dæk og delvis ny udstødning. Dækkene var efter 55 år ødelagte. Ellers er bilen fuldstændig urørt. Selv bremsebelægningen er stadig de originale. Bilen blev synet og godkendt uden anmærkninger.

peugeot-403

Denne fine Peugeot 403 Berline fra 1958 er en del af udstillingen i Auto Galleriet, Herning