Seneste nyheder

Åbningstider

Lørdag 10.00 - 17.00
Søndag 10.00 - 17.00

Priser

Entré kr.  50,-
Børn u. 12 år Gratis
Grupper kr.  40,-
(min. 10 personer)

 

 



Auto Galleriets sponsorer



Følg os på Facebook

Find Auto Galleriet på Facebook

Følg os på YouTube

youtube-logo

Betalingsservice tilmelding

Klik her for at tilmelde betaling af medlemskontingent til Betalingsservice

Autogalleriet i Birk fremviste sjældenhed



Tekst Kristian Graversgaard, Foto Martin Brødløs. Denne artikel er bragt med tilladelse fra Sunds-Gjellerup Avis

AutoGalleriet i Birk fejrede 100 års jubilæum med Morris Minor nr. 1000.000 AutoGalleriet, der holder til på Industrivej Syd i Birk, har ikke mange år på bagen. Faktisk er det så nyt, at mange endnu ikke er bekendt med, hvilken perlesamling af gamle veteranbiler, klassiske biler, veteranmotorcykler mm., galleriet rummer.

Galleriets køretøjer er ikke, som man ofte ser med den slags samlinger, ejet af hverken et firma eller en fond. Det består udelukkende af privatejede køretøjer, som den enkelte ejer har stillet til rådighed.

Samtidig virker galleriet som garageanlæg, hvor ejeren har køretøjet opbevaret under de rigtige forhold samt adgang til mindre værkstedsfaciliteter.

Samlingerne rummer over 100 køretøjer og spænder over næsten 100 år, idet det ældste er fra 1920. Da køretøjerne er privatejede, kommer og går medlemmerne jævnligt i weekender for at køre en tur, hvis vejret er til det. Det giver ofte den besøgende en ekstra oplevelse. Frem for kun at gå række op og række ned for og se de udstillede rariteter, vil man under tiden både kunne høre motor lyden og se et køretøj trille af sted. Desuden har medlemmerne dannet en vagtordning, så der altid er kyndige kustoder i åbningstiden lørdag og søndag mellem kl. 10 og 17.

Foruden køretøjerne rummer galleriet en privatejet modelsamling. Heri findes over 250 miniaturemodeller i skala 1:18. Begrundet i ejernes specielle interesser kan man se næsten alle Ford Mustang årgange i model. Yderligere ejer galleriet et stort udvalg af motorblade og bildata fra 1920 og frem til i dag.

Træf for entusiaster

Ved siden af den almindelige udstilling arrangerer AutoGalleriet træf for bilentusiaster. Det var ved en sådan lejlighed, man forleden præsenterede publikum for en million-sensation. Man fejrede Morris 100 års fødselsdag med et træf for Morris biler. Ca. 75 veteranbiler mødte op til udstillingen, og gjorde det velbesøgte arrangement alsidig, hvad Morris biler angår. Største udvalg sås blandt den populære Morris Minor eller Morris 1000. Den første Morris Minor blev bygget i 1948. Med mindre modifikationer fortsatte man produktionen frem til 1970, hvorefter den var produceret i over 1,6 mill. eksemplarer. Heraf blev over 25000 solgt i Danmark, hvor den var lige så populær som den tyske folkevogn.

Stelnummer 1.000.000

Bland gæsterne var Oluf Søgaard fra Ans med sin Morris 1.000.000. Den rullede ud af samlebåndet 22. december 1960 med stelnr. 1.000.000 og blev derfor omdøbt. Kun stelnr. 1.000.000 til 1.000.349 fik dette specielle navn, hvorefter man igen vendte tilbage til det kendte Morris 1000. Et enkelt eksemplar af den unikke gruppe kom til Danmark. Resten blev solgt i England. Det danske eksemplar er ophugget, men Oluf Søgaard fandt sit eksemplar i 2003 i England. Da var det et totalt vrag gemt og næsten glemt. Siden har han brugt mange timer på restaureringen. Kendt som lidt af en ”Morris nørd” går han ikke på akkord med nogen detalje. Hver enkelt lille reservedel er original og sat i stand før monteringen. I dag fremstår bilen i sin originale lyse pinkfarve og mangler kun det hvide læderindtræk.

morris-1000000-1

Oluf Søgaard gjorde sig desuden bemærket med en Morris 1000 varevogn. Bilen blev bygget i Danmark 1953. Den blev fundet i halmlade i Brædstrup og har stadig mange timers arbejde forude, inden den igen vil fremstå køreklar. På indersiden sidder nogle rutebillister, der med meget stor sandsynlighed kommer fra Ørum Pedersens kendte Herning Karosserifabrik.

Skulle nogen af avisens læsere have kendskab til, at man her har apteret varevogne, vil ejeren gerne høre om det. AutoGalleriet kan skaffe kontakten eller Oluf Søgaard direkte på 86 87 06 60 Da alt ikke bare skulle gå op i biler, viste han som et ekstra nummer sin Morris cykel fra 1960 frem. Lidt stolt pointerede han, at den havde samme årgang som hans Morris 1.000.000.

morris-1000000-3